Det er dejligt at give fuglene friske grene, ukrudt fra haven og en voliere med levende planter. Men i samme øjeblik vi tager naturen med ind i volieren, tager vi også et ansvar: Nogle af de mest almindelige planter i danske haver og stuer er giftige. Fugle er små, mange af dem gnaver og smager på alt, og en papegøje kan nå at knække en gren af en taks, før man ser det. Denne guide samler de planter, fugleholdere især skal kende – i haven, i læhegnet, i stuen og i køkkenet – og forklarer, hvad der gør dem farlige, og hvilke planter du trygt kan bruge i stedet.
Kort fortalt
- De farligste planter for fugle er især dem med hjertegifte: taks, nerie (oleander), fingerbøl, liljekonval og rhododendron/azalea. Avocado er giftig for fugle i alle dele.
- Mange almindelige hække og læhegn er uegnede som beplantning i og ved volieren: taks, buksbom, thuja, ene/sevi, kristtorn, liguster og kirsebærlaurbær.
- Når du plukker grønt i naturen, skal du kende skarntyde, hundepersille og bjørneklo, så de ikke ender i foderskålen.
- Fra køkkenet: ingen avocado, rabarberblade, rå bønner, løg eller grønne dele af kartofler og tomater.
- Sikre valg til grene og beplantning er fx pil, hassel, birk, æble, pære, hvidtjørn og roser – altid ubehandlede og fri for sprøjtemidler.
- Er du i tvivl om en plante, så lad den være. Mistænker du forgiftning, skal fuglen til dyrlægen med det samme.
Hvorfor er planter særligt farlige for fugle?
Fugle er små, og selv en lille mængde giftstof kan være meget i forhold til en finke på 15 gram eller en parakit på 50 gram. Dertil kommer, at mange papegøjefugle gnaver for at undersøge verden. De æder ikke nødvendigvis planten, men bark, blade og frø kommer i munden, og nogle giftstoffer optages hurtigt.
Det er også vigtigt at vide, at listerne over “giftige planter for fugle” ikke altid er enige. Nogle planter er dokumenteret giftige for fugle gennem forgiftningstilfælde og forsøg, mens andre står på listerne, fordi de er giftige for mennesker eller pattedyr, og man ikke ved, hvordan fugle reagerer. Vilde fugle æder fx bær, som vi regner for giftige. Det betyder ikke, at de er sikre for en volierefugl, der får dem i store mængder hver dag. Vores holdning er enkel: Er der tvivl, så brug en anden plante. Der er rigeligt med sikre alternativer.
De farligste planter – hjertegifte og nervegifte
Disse planter er dem, der oftest nævnes i forbindelse med alvorlige forgiftninger hos fugle. De bør aldrig stå i volieren eller så tæt på, at fuglene kan nå dem gennem nettet, og grene eller blade herfra må aldrig bruges som foder eller siddepinde.
Taks (Taxus baccata)
Taks er en af de mest almindelige hækplanter i Danmark og en af de mest giftige. Nåle, bark, ved og frø indeholder taxiner, der påvirker hjertet. Kun den røde frøkappe er ikke giftig, men frøet indeni er. Taks skal holdes helt væk fra volierer – også visne nåle og afklip, der blæser ind.
Nerie / oleander (Nerium oleander)
Nerie er en populær krukkeplante på terrasser. Hele planten indeholder hjerteglykosider, og der er beskrevet forgiftninger hos fugle. Den hører ikke hjemme i nærheden af fugle, hverken ude eller inde.
Fingerbøl (Digitalis purpurea)
Fingerbøl indeholder digitalisglykosider, der påvirker hjerterytmen. Planten vokser vildt i skovlysninger og bruges i haver. Pas på, når du plukker grønt i skovkanten.
Liljekonval (Convallaria majalis)
Liljekonval indeholder også hjerteglykosider i alle dele. Selv vandet i en vase med liljekonval regnes for giftigt. En buket på bordet ved siden af stuefuglenes bur er derfor en dårlig idé.
Rhododendron og azalea (Rhododendron)
Rhododendron og azalea indeholder grayanotoxiner, som påvirker nervesystem og hjerte. Planterne er almindelige i danske haver og står ofte netop i de skyggefulde hjørner, hvor volieren også placeres.
Avocado (Persea americana)
Avocado er nok den mest kendte “fuglegift”. Frugtkød, sten, skræl, blade og grene indeholder persin, som især hos papegøjer og andre burfugle kan give hjerteskader og åndenød. Burfugle regnes for særligt følsomme. Avocado skal aldrig gives – heller ikke som godbid.
Guldregn (Laburnum anagyroides)
Guldregn er et smukt prydtræ, men alle dele, særligt frøene, indeholder cytisin, der påvirker nervesystemet. Bælgene drysser frø, som kan falde ind i en voliere.
Blå stormhat (Aconitum napellus)
Stormhat regnes for en af Europas giftigste planter. Den indeholder aconitin i alle dele, og den bør ikke stå i en have med dyr.
Giftige planter i haven og i læhegnet
Når man indretter en voliere, er det fristende at tænke på, hvordan den ser ud. Men vi synes, man skal begynde med, hvordan fuglene skal bruge den – og fugle bruger beplantningen til at sidde i, gnave i og æde af. Det gør valget af planter vigtigt. Mange klassiske hække og stedsegrønne buske er uegnede.
| Plante | Latinsk navn | Giftige dele | Hvorfor |
|---|---|---|---|
| Taks | Taxus baccata | Alle dele undtagen frøkappen | Taxiner – hjertegift |
| Buksbom | Buxus sempervirens | Blade, grene | Alkaloider |
| Thuja | Thuja occidentalis | Nåle, grene | Thujon og æteriske olier |
| Sevenbom og ene | Juniperus sabina m.fl. | Nåle, grene, bær | Æteriske olier (særligt sevenbom) |
| Kristtorn | Ilex aquifolium | Bær, blade | Saponiner m.m. |
| Liguster | Ligustrum vulgare | Bær, blade | Glykosider |
| Kirsebærlaurbær | Prunus laurocerasus | Blade, frø | Cyanogene glykosider |
| Benved | Euonymus europaeus | Alle dele, især frugter | Bl.a. hjertevirkende glykosider |
| Robinie (falsk akacie) | Robinia pseudoacacia | Bark, frø, blade | Lektiner – forsøg har vist giftvirkning hos fugle |
| Pebertræ og stenrose | Daphne mezereum, D. cneorum | Alle dele, især bær | Mezerein – stærkt irriterende |
| Vedbend | Hedera helix | Bær, blade | Saponiner |
| Rhododendron/azalea | Rhododendron | Alle dele | Grayanotoxiner |
| Guldregn | Laburnum | Alle dele, især frø | Cytisin |
| Hortensia | Hydrangea | Blade, knopper | Cyanogene glykosider |
| Blåregn | Wisteria | Frø, bælge | Lektiner og glykosider |
Har du en af disse planter tæt på volieren, er det ikke nødvendigvis et problem, så længe fuglene ikke kan nå den, og blade, bær og afklip ikke kan falde eller blæse ind. Men brug dem aldrig inde i volieren og aldrig som grene eller foder.
Løgplanter og forårsblomster
Mange løgplanter er giftige: påskelilje og narcis, tulipan, hyacint, vintergæk, høsttidløs og erantis. Høsttidløs (Colchicum autumnale) er særligt giftig, fordi den indeholder colchicin. Erantis (Eranthis hyemalis) blomstrer tidligt, netop når fuglene savner grønt, og den hører til ranunkelfamilien, som også omfatter giftige arter som ranunkel og nyserod (Helleborus). Plant ikke løgplanter i volieren, og pluk dem ikke som grønt.
Når du plukker grønt i naturen
Vildt grønt er noget af det bedste foder, man kan give mange frøædende fugle – frøsættende græs, fuglegræs, mælkebøtte, vejbred, hyrdetaske og meget mere. Men skærmplanterne kræver omtanke, fordi nogle af de giftigste planter ligner hinanden.
- Skarntyde (Conium maculatum) indeholder coniin og er meget giftig. Den ligner vild kørvel og andre skærmplanter, men har en rødplettet, glat stængel og en ubehagelig muselugt, når den knuses.
- Hundepersille (Aethusa cynapium) vokser som ukrudt i haver og marker og kan forveksles med persille. Den er giftig.
- Kæmpe-bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) indeholder furanokumariner i plantesaften, der i sollys giver alvorlige forbrændinger på hud. Den skal ikke plukkes eller bruges til fugle – og pas på dig selv.
- Bittersød natskygge (Solanum dulcamara) og galnebær (Atropa bella-donna) har giftige bær og blade. Natskygge vokser ofte i hegn og krat, hvor man også finder gode grene.
- Bulmeurt (Hyoscyamus niger) og pigæble (Datura stramonium) indeholder tropanalkaloider og kan dukke op på ruderater og i haver.
- Vortemælk (Euphorbia) har en hvid, irriterende mælkesaft. Almindelig ukrudtsvortemælk i køkkenhaven skal sorteres fra, når man plukker fuglegræs.
En god tommelfingerregel er kun at plukke de planter, du kender sikkert, og plukke dem steder, der ikke er sprøjtet og ikke ligger lige ud til trafikerede veje. Skyl grønt, inden det gives, og pluk aldrig i blinde i en blanding af planter.
Giftige stueplanter
For fugle, der flyver frit i stuen eller står i bur indendørs, er stueplanterne den største risiko. De mest almindelige problemplanter er:
- Diffenbachia og philodendron – indeholder calciumoxalatkrystaller, der giver smerte og hævelse i mund og svælg.
- Ridderstjerne (amaryllis) og belladonnalilje – løget indeholder især lycorin og andre alkaloider.
- Julestjerne (Euphorbia pulcherrima) – mælkesaften irriterer mave og slimhinder.
- Gyldenranke (pothos), calla og fredslilje – også calciumoxalat.
- Nerie og azalea i potte – se ovenfor.
Har du løsgående fugle i stuen, er det mest sikre at flytte giftige stueplanter til et rum, fuglene ikke har adgang til.
Fra køkkenet – det, der ikke skal i foderskålen
- Avocado – aldrig, i nogen form.
- Rabarberblade – indeholder meget oxalsyre. Selve stilken er heller ikke et godt fuglefoder.
- Rå eller tørre bønner – indeholder lektiner. Bønner skal være kogte eller spirede, hvis de gives.
- Kartofler og tomater – grønne dele, spirer og grønne kartofler indeholder solanin. Grønne dele af tomatplanten bør heller ikke gives.
- Løg – rå løg indeholder svovlforbindelser, der kan skade de røde blodlegemer, og bør ikke fodres. Hvidløg indeholder de samme stoffer. Mange fugleholdere bruger traditionelt en smule hvidløg som naturmiddel, men større mængder kan skade fuglen, så det er ikke noget, man skal give løs af.
- Kerner fra stenfrugter – sten fra kirsebær, blommer, ferskner og abrikoser samt æblekerner indeholder cyanogene glykosider. Fjern kerner, før frugten gives.
- Chokolade, kaffe, alkohol og meget salt mad – er ikke planter i haven, men hører med på listen, fordi de er giftige eller skadelige for fugle.
Sikre planter og grene til volieren
Den gode nyhed er, at der er mange planter, som er velegnede til både beplantning og grene. Disse nævnes bredt som sikre for fugle, når de er ubehandlede og fri for sprøjtemidler:
| Plante | Brug | Bemærkning |
|---|---|---|
| Pil (Salix) | Grene, siddepinde, gnavemateriale | En af de mest brugte – vokser hurtigt igen |
| Hassel (Corylus avellana) | Grene, siddepinde | Hårdt træ, holder længe |
| Birk (Betula) | Grene, siddepinde | Nogle fjerner blade og bark som forsigtighed |
| Æble og pære | Grene, blomster | Kun usprøjtede træer. Kernerne fjernes fra frugten |
| Hvidtjørn (Crataegus) | Beplantning, grene | Tæt og god til redepladser for småfugle |
| Roser (Rosa) | Beplantning, hyben | Klatreroser kan give skjul |
| Bambus | Beplantning, siddepinde | Giver tæt skjul |
| Græsser, fuglegræs, mælkebøtte, vejbred | Grønfoder | Frøsættende græs er særligt værdifuldt |
| Morgenfrue og kapuciner | Blomster som foder | Populære hos frugt- og nektarædere |
Uanset plante skal grene være friske, rene og hentet fra steder uden sprøjtemidler og trafikforurening. Skyl dem, og udskift dem, når de er gnavet op eller begynder at mugne.
Tegn på forgiftning – og hvad du gør
Tegnene på planteforgiftning hos fugle afhænger af giftstoffet, men typiske tegn er pludselig sløvhed, opkastning eller gylpning, diarré, rystelser, balanceproblemer, vejrtrækningsbesvær, kramper og pludselig død. Hjertegifte som taks, nerie og avocado kan virke hurtigt.
- Fjern fuglen fra planten – og planten fra fuglen.
- Gem et stykke af planten, eller tag et billede, så dyrlægen kan se, hvad det drejer sig om.
- Hold fuglen varm og i ro, og kontakt en dyrlæge med erfaring i fugle med det samme.
- Giv ikke mælk, olie eller andre husråd og forsøg ikke at fremkalde opkast – det kan gøre mere skade end gavn hos fugle.
Forgiftninger er en af de få situationer, hvor der ikke findes et gammeldags middel at gribe til. Her er hurtig hjælp hos dyrlægen det eneste rigtige.
Ofte stillede spørgsmål
Vilde fugle æder jo kristtornbær og taksbær – hvorfor er de giftige?
Mange vilde fugle æder frøkappen på taks og sluger frøene hele, så giftstofferne ikke frigives, og de har udviklet sig sammen med planterne. En volierefugl, der gnaver i nåle og bark eller får store mængder hver dag, er i en helt anden situation.
Må mine fugle få grene fra kirsebær- og blommetræer?
Blade, bark og kerner fra stenfrugttræer indeholder cyanogene glykosider. Mange lister fraråder dem, så vi anbefaler at holde sig til pil, hassel, birk, æble og pære.
Er alle nåletræer farlige?
Nej, men taks, thuja og sevenbom er klart uegnede. Andre nåletræer bruges af nogle fugleholdere, men da de mange lister ikke er enige, er løvtræerne i tabellen ovenfor det sikre valg.
Er hvidløg giftigt eller sundt for fugle?
Begge dele afhængigt af mængden. Hvidløg indeholder de samme svovlforbindelser som løg, der i større mængder kan skade de røde blodlegemer. Mange fugleholdere bruger traditionelt en lille smule som naturmiddel, men det skal ikke være en fast del af foderet i store mængder.
Afrunding
Planter, grene og vildt grønt gør en voliere levende og giver fuglene beskæftigelse og godt foder. Det handler ikke om at være bange for planter, men om at kende de få, der er virkelig farlige: taks, nerie, fingerbøl, liljekonval, rhododendron og avocado – og om at vælge sikre arter, når man planter og plukker. Er man i tvivl, så vælg noget andet. Der er rigeligt at tage af.



