Den trefarvede glansstær er en af de fugle, der får selv garvede fugleholdere til at stoppe op. I solen skifter ryggen mellem grønt og blåt, brystet er rustrødt, og det hele bindes sammen af et smalt, hvidt bånd og et par lyse, opmærksomme øjne. Men bag farverne gemmer der sig en intelligent, højrøstet og meget social fugl, som i naturen lever i store familiegrupper og deler opfostringen af ungerne. Det er nøglen til at forstå den i voliere. I denne vejledning gennemgår vi arten, anlægget, foderet, opdrættet og den sygdom, alle stærholdere bør kende: jernoplagring.
Kort fortalt
- Art: Trefarvet glansstær (Lamprotornis superbus), tidligere Spreo superbus. På engelsk superb starling.
- Oprindelse: Østafrikas savanner og tornbuskområder.
- Størrelse: Ca. 18–19 cm.
- Socialt: Lever i grupper og yngler kooperativt med hjælpere. Parret bliver meget territorialt i yngletiden.
- Foder: Altædende med vægt på insekter. Foderet skal være jernfattigt.
- Anlæg: Rummelig havevoliere med overdækket sovested og et tørt, frostfrit inderum om vinteren.
- Vigtigste sundhedsrisiko: Jernoplagring (hæmokromatose), som forebygges med foderet.
Navn og systematik
I ældre litteratur og i mange hobbybøger står arten som Spreo superbus. DNA-undersøgelser har siden vist, at den hører til slægten Lamprotornis sammen med de fleste andre afrikanske glansstære, og det gyldige navn er i dag Lamprotornis superbus. Arten hører til stærefamilien (Sturnidae) og er altså i familie med vores egen stær, beoer og pagodestær.
Udbredelse og levested
Trefarvet glansstær lever i Østafrika: Etiopien, Somalia, Sydsudan, Uganda, Kenya og Tanzania. Den findes i savanne, tornbusk- og akaciekrat, åbent skovland og omkring landsbyer og marker fra lavlandet og op til omkring 2.600 meters højde. Den undgår fugtigt regnskovslavland. I store dele af udbredelsen er den en almindelig og tillidsfuld fugl, som søger føde omkring mennesker, lodges og rastepladser.
Klimaet i udbredelsesområdet er ofte tørt og uforudsigeligt med regntider, der kan svigte. Forskning fra Kenya viser, at netop det uforudsigelige miljø er en af forklaringerne på, at arten har udviklet et så tæt samarbejde i familiegrupperne.
Udseende og størrelse
Hoved og nakke er mørke, næsten sorte med blåt skær. Ryg, vinger og hale er metallisk grønblå, og vingerne har små sorte pletter. Øverste del af brystet er blågrøn, efterfulgt af et smalt, hvidt tværbånd, og bug og flanker er rustrøde. Undergump og undre haledækfjer er hvide. Voksne fugle har cremehvide øjne, mens ungfugle har mørke øjne og en mere mat fjerdragt.
| Kendetegn | Trefarvet glansstær |
|---|---|
| Længde | Ca. 18–19 cm |
| Kønsforskel | Ingen tydelig – køn bestemmes sikrest ved DNA-test |
| Øjenfarve | Cremehvid hos voksne, mørk hos ungfugle |
| Stemme | Lang, højlydt sang med triller og snerren, skarpe alarmkald |
Adfærd og sociale behov
Trefarvet glansstær er en udpræget social fugl. I naturen lever den i grupper, der kan tælle mere end 40 fugle, og som forsvarer et fælles territorium. Næsten alle reder har hjælpere: unge fugle og andre gruppemedlemmer bringer redemateriale og fodrer ungerne sammen med forældrene. Uden for yngletiden slår grupperne sig ofte sammen med andre stærearter og vævere.
I yngletiden ændrer billedet sig. Det ynglende par jager fremmede fugle væk fra reden, og i en voliere, hvor fuglene ikke kan komme væk fra hinanden, kan det gå hårdt ud over mindre arter og andre stære. Det er derfor, mange holdere oplever arten som “fredelig om vinteren og aggressiv om sommeren”. Det handler ikke om temperament, men om artens naturlige ynglestrategi.
- Uden for yngletiden: Kan holdes i flok eller i en blandet voliere med jævnstore, robuste arter.
- I yngletiden: Et par bør have en voliere for sig selv eller kun dele med arter, der kan klare sig, fx duer, der bruger jorden.
- Småfugle: Glansstære tager æg og unger fra andre fugles reder. De bør ikke holdes med ynglende småfugle.
Voliere og anlæg
Arten er robust og aktiv og passer bedst i en rummelig, beplantet havevoliere. Den bruger både jorden, hvor den søger insekter, og buske og grene, hvor den sidder og synger. Den er også en god flyver, så volierens længde betyder mere end højden.
- Bund: En del af bunden med jord, sand eller græs, hvor fuglene kan lede efter insekter. Det er en stor del af deres naturlige adfærd.
- Overdækning: Glansstære vælger ofte selv et fast sovested højt oppe. Når man har set, hvor de sover, er det en god idé at lægge tag over netop det sted, så de ikke sidder i regn og blæst om natten.
- Inderum: Arten tåler en del, men ikke vedvarende fugt, træk og frost. Et tørt, trækfrit og frostfrit inderum er nødvendigt i den danske vinter.
- Net og konstruktion: Glansstære er nysgerrige og stærke for deres størrelse. Vælg et solidt net og en konstruktion uden huller, hvor mus og rotter kan komme ind og foder kan trække skadedyr til.
Vi bygger volierer til ordre på værkstedet i Mejlby med rammer i galvaniseret rundjern og aluminium, og vi hjælper gerne med at finde den rigtige løsning til frugt- og insektædere.
Indretning og beskæftigelse
- Tætte buske eller kunstige tornbuske som skjul og redeplads.
- Siddepinde i flere højder og et udkigspunkt, hvor hannen kan synge.
- Badekar med rent vand. Glansstære bader ofte og gerne.
- Gem insekter i barkflis, under sten eller i kogler. Det giver beskæftigelse og efterligner fødesøget på savannen.
Fodring og ernæring
I naturen er arten altædende, men insekter udgør hovedføden: termitter, græshopper, biller, larver, knælere og myrer. Derudover tager den bær, små frugter, frø og nektar, og omkring mennesker spiser den det, den finder.
Det store forbehold ved fodring af stære er jern. Stære og beoer optager jern meget effektivt fra tarmen og nedregulerer ikke optagelsen, når kroppen har nok. Derfor skal foderet være jernfattigt. Det er den vigtigste enkeltfaktor i forebyggelsen af jernoplagring.
| Foder | Rolle | Bemærkning |
|---|---|---|
| Jernfattigt insektædefoder eller pellets til stære/beoer | Basis | Vælg foder, der er markeret som jernfattigt (“low iron”) |
| Levende insekter | Protein, beskæftigelse – livsvigtigt i yngletiden | Melorme, buffalo-orme, græshopper, fårekyllinger, bænkebidere |
| Frugt | Variation, vitaminer | Æble, pære, papaya, melon, blåbær, i små tern |
| Bær fra haven | Naturlig variation | Røn, hyld, tjørn – kun modne og i moderat mængde |
Det bør man begrænse
- Rødt kød og lever: Rigt på jern. I ældre opskrifter anbefales hakket oksekød til glansstære, men vi fraråder det på grund af risikoen for jernoplagring.
- Citrusfrugter og meget C-vitaminrig frugt: C-vitamin øger optagelsen af jern fra foderet.
- Rosiner og tørret frugt: Indeholder koncentreret jern og sukker.
- Almindeligt hunde- og kattefoder: Ofte højt jernindhold.
Yngel og opdræt
I naturen bygger trefarvet glansstær en stor, kuplet rede af græs og kviste i en tornet busk, et hulrum i et træ eller i en bygning. Hunnen lægger som regel 3–4 æg (2–5 er registreret) og ruger dem i ca. 12–14 dage. Ungerne bliver i reden i 17–25 dage og bliver fodret af forældre og hjælpere, i naturen helt op til syv uger efter, de har forladt reden.
- Redeplads: En stor redekasse eller en halvåben kasse placeret højt og beskyttet. Giv rigeligt med tørt græs, fine kviste, rødder og fjer.
- Levende foder: Ungerne fodres næsten udelukkende med insekter de første uger. Sørg for et stort og stabilt udbud hver dag.
- Ungerne efter flyvefærdighed: I naturen bliver ungerne og hjælper til ved næste kuld. I en voliere kan forældrene derimod jage ungerne, når de starter en ny yngel. Hold øje, og flyt ungerne, hvis de bliver jaget.
- Ro: Ynglende par er meget opmærksomme på forstyrrelser. Undgå at kigge i reden mere end nødvendigt.
Pasning gennem året
Forår: Gennemgå anlægget, sæt redekasser op og øg mængden af levende insekter. Sommer: Ynglesæson. Hold øje med aggression og sørg for skygge og frisk vand. Efterår: Fældning, hvor protein og variation er vigtigt. Vinter: Frostfrit, trækfrit inderum, ekstra lys og vand, der ikke fryser.
Sundhed og sygdomme
Jernoplagring (hæmokromatose)
Jernoplagring betyder, at der hober sig jern op i leveren og andre organer. Det er en af de mest beskrevne sygdomme hos stære, beoer og tukaner i fangenskab. Fuglen kan i lang tid se rask ud, men senere få åndenød, opsvulmet bug, vægttab og pludselig død. Årsagen er primært foder med for meget jern, kombineret med artens effektive jernoptagelse.
Forebyggelsen ligger i foderet: jernfattigt basisfoder, begrænsning af rødt kød og citrusfrugt og frisk vand uden højt jernindhold. Et gammelt, naturligt middel, som også er undersøgt videnskabeligt, er garvesyre (tanniner), fx fra te. Tanniner binder jern i tarmen, og forsøg på stære har vist, at tilsat garvesyre kan bremse jernoptagelsen fra et jernrigt foder. Det skal dog bruges med forsigtighed, fordi tanniner også kan nedsætte fordøjelsen af protein og ædelysten. En fugl med symptomer skal undersøges og behandles af en dyrlæge, der kan måle jernniveauet og iværksætte en egentlig behandling.
Luftrørsorm (gapeorm)
Stære er klassiske værter for luftrørsorm (Syngamus trachea), en rødlig rundorm, der sætter sig i luftrøret. Fuglen gaber, ryster på hovedet, hoster og kan få svært ved at trække vejret. Smitten sker, når fuglen æder æg eller larver direkte fra jorden eller via regnorme, snegle og insekter, som har optaget dem. Udendørsanlæg med jordbund, hvor også vilde stære og solsorte kommer, giver den største risiko. Forebyggelse er en bund, der kan udskiftes eller holdes tør, et tæt net, der holder vilde fugle ude, og at en stor del af det levende foder kommer fra opdræt frem for haven. Traditionelt har man brugt hvidløg i foder og drikkevand mod orm, men det fjerner ikke en etableret luftrørsorm. Har fuglene symptomer, skal de have en rigtig ormekur fra dyrlægen.
Fodsår og fodproblemer
Tynde, glatte pinde og beskidte siddepladser kan give tryksår og infektioner under fødderne. Naturgrene i forskellige tykkelser og regelmæssig rengøring forebygger det bedst.
Ofte stillede spørgsmål
Kan trefarvet glansstær gå ude om vinteren i Danmark?
Ja, mange gør, når de har et tørt, trækfrit og frostfrit inderum, de selv kan søge ind i, og når sovestedet er overdækket. Uden læ er kulde, fugt og blæst et problem.
Kan man se forskel på han og hun?
Ikke sikkert. Hannen synger mest, men en DNA-test er den sikre metode.
Hvorfor er mine glansstære pludselig aggressive?
Fordi de er gået i yngletilstand. Ynglende par forsvarer reden kraftigt. Giv parret sin egen voliere, eller fjern sårbare arter i ynglesæsonen.
Afrunding
Trefarvet glansstær er en fantastisk volierefugl for den, der har plads, tid til levende foder og forståelse for dens sociale liv. Den er robust og let at holde, men to ting gør forskellen: et jernfattigt foder og respekt for, at et par i yngletiden har brug for sin egen plads. Får den det, er det en af de fugle, man aldrig bliver træt af at se på.
Læs videre



