Bjergloriens farver er så kraftige, at mange første gang tror, der er noget galt med billedet. Blåt hoved, orangerødt bryst, grøn ryg og et rødt næb – og en personlighed, der er lige så højlydt. Men bag farverne gemmer der sig en fugl med helt særlige krav. Den lever af nektar, pollen og frugt, har flydende afføring og er en af de mest aktive papegøjefugle, man kan holde. I denne guide gennemgår vi, hvad der skal til for at holde bjerglorien godt: voliere, nektar og frugt, hygiejne, yngel, vinter og de sygdomme, der er særlige for lorier.
Kort fortalt
- Art: Bjerglori, også kaldet regnbuelori (Trichoglossus moluccanus). Tidligere regnet som en underart af Trichoglossus haematodus.
- Oprindelse: Det nordlige og østlige Australien.
- Størrelse: Ca. 25–32 cm og typisk 75–157 g.
- Foder: Nektar og pollen som grundlag, suppleret med frugt, grønt og lidt frø. Ikke en frøæder.
- Socialt: Holdes parvis. Kan være aggressiv over for mindre fugle.
- Yngel: 2 (sjældent 3) æg, rugetid ca. 23–25 dage, ungerne forlader kassen efter ca. 7–9 uger.
- Særligt: Højlydt, flydende afføring og stort krav til daglig rengøring.
Navn og systematik
I dansk fuglehold kaldes arten oftest bjerglori – et navn, der stammer fra det engelske handelsnavn Blue Mountain lorikeet. Den kendes også som regnbuelori (rainbow lorikeet) og som Swainsons lori. Videnskabeligt blev den tidligere regnet som en underart af kokoslorien, Trichoglossus haematodus moluccanus, men i dag behandles den som en selvstændig art, Trichoglossus moluccanus, med to underarter: T. m. moluccanus og den nordlige T. m. septentrionalis.
Det er værd at vide, fordi mange af de “regnbuelorier”, der handles i Europa, kan være blandinger af nærtstående former. Vil man opdrætte, er det vigtigt at kende sine fugles oprindelse og holde formerne rene.
Oprindelse og levevis
Bjerglorien lever langs kysterne i det nordlige og østlige Australien, fra regnskov og åbent skovland til parker og byhaver. Den er delvist nomadisk og flytter efter blomstrende træer og buske, især eukalyptus. Bjerglorier ses ofte i larmende, hurtige flokke og overnatter i fællesskab, nogle gange flere hundrede sammen.
Fuglen henter nektar og pollen fra blomster med en særlig børsteformet tungespids og æder desuden frugt, blomster, frø og nogle insekter. Den kommer sjældent på jorden. Det har stor betydning for fodringen i fangenskab: det er en nektarspecialist, og den skal ikke fodres som en frøædende papegøje.
Udseende og kendetegn
Hovedet er dybblåt til violetblåt med lysere striber, og nakken har et gulgrønt bånd. Ryg, vinger og hale er græsgrønne. Brystet er orange til gulrødt med lidt mørk tværstribning, og bugen er dybblå. Lårene og gumpen er gule med grønne pletter, og næbbet er orangerødt. Kønnene er ens, så DNA-kønsbestemmelse er den sikre vej til et par. Ungfuglene ligner de voksne, men har mørkere næb og en mere mat fjerdragt.
| Egenskab | Bjerglori |
|---|---|
| Videnskabeligt navn | Trichoglossus moluccanus |
| Længde | Ca. 25–32 cm |
| Vægt | Ca. 75–157 g |
| Kønsforskel | Ingen ydre – DNA-test anbefales |
| Kost | Nektar, pollen, frugt, blomster, lidt frø og insekter |
| Kuldstørrelse | 2 æg, sjældent 3 |
| Rugetid | Ca. 23–25 dage (hunnen ruger) |
| Ungerne forlader kassen | Efter ca. 7–9 uger |
| Levetid i fangenskab | Ofte angivet til 15–25 år |
Adfærd og temperament
Bjerglorier er nysgerrige, legesyge og næsten altid i gang. De klatrer, hænger med hovedet nedad, bader og leger med alt, hvad de kan få fat i. Det er en del af charmen, men det betyder også, at en kedelig voliere hurtigt bliver et problem. Arten har brug for skiftende beskæftigelse: friske grene, legetøj, ting at undersøge og daglige bade.
Stemmen er skinger og høj, især når fuglene flyver, æder eller kalder på hinanden. Bjerglorien egner sig derfor ikke til tæt bebyggelse, hvor naboer kan blive generet.
Håndopmadede bjerglorier kan blive meget tamme, men som volierefugl er det en art, der først og fremmest skal have en partner af sin egen art. Holdes den alene uden daglig kontakt, keder den sig og kan blive skrigende eller begynde at plukke sig. Over for andre fugle kan bjerglorien være dominerende og aggressiv, især i yngletiden. Den bør ikke holdes sammen med mindre fugle, og selv sammen med andre lorier skal man være forsigtig.
Voliere og anlæg
Bjerglorien har brug for plads til at flyve, klatre og lege, og den har et kraftigt næb, der gnaver i træ. En voliere til arten skal derfor bygges i materialer, der tåler et lorinæb, med et kraftigt net og rammer, som fuglene ikke kan ødelægge. Vi bygger volierer på bestilling på værkstedet i Mejlby, med rammer i galvaniseret rundjern og aluminium, og hjælper gerne med at vælge et net, der passer til papegøjer.
Fordi lorier har meget flydende afføring og sprøjter med nektar og frugt, skal volieren være let at gøre ren. Mange holdere vælger en bund, der kan spules – fx fliser eller beton med fald mod et afløb – eller en voliere, der står hævet over et underlag, der kan rengøres. Vægge i læhuset bør kunne vaskes af, og det er en fordel at placere fodersteder, så sprøjt ikke rammer siddepinde og vandskåle.
Indretning og beskæftigelse
- Friske grene: Udskift jævnligt grene af ubehandlede, ikke-giftige træer som pil, birk, hassel, æble og pære. Blomstrende grene er et stort hit.
- Bad: Bjerglorier bader gerne dagligt. En stor, lav skål eller en forstøver om sommeren giver gode muligheder.
- Legetøj: Hængelegetøj, reb af naturfibre, gnavetøj i træ og foderlegetøj, der skal undersøges.
- Siddepinde: Naturgrene i forskellig tykkelse og en fri flyvestrækning.
Foder og ernæring
Der er stor forskel på, hvad en fugl overlever på, og hvad den faktisk trives med – og det gælder i særlig grad lorier. Grundlaget for bjergloriens kost er nektar. Den nemmeste og mest stabile løsning er et færdigt lorifoder (nektarpulver), der blandes med vand efter producentens anvisning. Nogle holdere bruger også tørt lorifoder, som fuglene kan æde tørt, men så skal der altid være rigeligt med frisk vand.
Våd nektar fordærves hurtigt. Den skal laves frisk og udskiftes mindst en gang dagligt og gerne to gange i varmt vejr, og skålene skal vaskes grundigt hver gang. Nektar, der står for længe, er en af de hyppigste årsager til gær- og bakterieinfektioner hos lorier.
Ud over nektaren skal bjerglorien have frisk frugt og grønt hver dag: æble, pære, melon, papaya, druer, granatæble, gulerod, majs og grønne blade. Blomster fra ubehandlede, ikke-giftige planter som mælkebøtte, morgenfrue, kapuciner og æbleblomster er værdifulde. Lidt kolbehirse og spirede frø kan indgå som supplement, men frø skal ikke være grundlaget.
Jern og citrus
For flere nektar- og frugtædende fugle anbefales det at holde jernindholdet i foderet lavt, og mange lorifodertyper er netop lavet med dette i tankerne. Hvor stor risikoen for jernoplagringssygdom er hos lorier, er omdiskuteret, men det er almindelig praksis at undgå jerntilsatte fodertyper og ikke give citrus i store mængder, da C-vitamin øger optagelsen af jern.
Avocado, chokolade, kaffe, alkohol og meget salt mad er giftigt eller skadeligt og må ikke gives.
Yngel og opdræt
Bjerglorier bliver kønsmodne omkring to-års alderen, og de bedste resultater ses ofte med etablerede par. I naturen yngler de i dybe huller i træer, oftest eukalyptus, hvor æggene lægges på gnavet, smuldrende træ. I fangenskab bruges en dyb redekasse eller en L-formet kasse fyldt med træspåner eller tørv, som parret selv gnaver og former.
Hunnen lægger typisk 2 æg og ruger alene i ca. 23–25 dage, mens hannen fodrer hende. Begge forældre fodrer ungerne, der forlader kassen efter ca. 7–9 uger og bliver fodret et par uger mere efter udflyvningen. Fordi ungerne lever af nektar, bliver redekassen hurtigt fugtig og beskidt. Det er derfor almindelig praksis at skifte bundmaterialet forsigtigt under opvæksten, hvis parret tillader det.
Et par kan få flere kuld om året, og i et opvarmet anlæg kan de yngle næsten året rundt. Det er ikke nødvendigvis en fordel – giv parret pauser, så hunnen ikke bliver nedslidt.
Pasning gennem året
Bjerglorier kan holdes udendørs i Danmark, hvis de har et tørt, trækfrit og frostfrit læhus. Den største udfordring om vinteren er ikke kulden alene, men at nektar og vand fryser, og at fugtige fugle har svært ved at holde varmen. I frostvejr skal nektar og vand derfor serveres i læhuset og skiftes ofte. Bade bør kun tilbydes indendørs eller på milde dage, så fuglene kan nå at blive tørre inden natten. Om sommeren er skygge og rigeligt vand vigtigt.
Sygdomme og særlige hensyn
Gær- og bakterieinfektioner
Fordi bjergloriens foder er sødt og vådt, er den udsat for gærinfektioner (Candida) og bakterieinfektioner i kro og tarm. Smittekilden er næsten altid foder, der har stået for længe, eller skåle og siddepinde, der ikke er gjort rene. Tegn kan være opkastning, slimet næb, nedsat ædelyst og ændret afføring. Den bedste forebyggelse er frisk nektar, daglig rengøring og godt tørrede skåle. Traditionelt bruger mange loriholdere æblecidereddike i små mængder i drikkevandet som et middel mod gær, men det er ikke en dokumenteret behandling. Ved symptomer bør fuglen undersøges hos dyrlægen, så der kan gives en rigtig behandling.
PBFD (papegøjers næb- og fjersygdom)
PBFD er en virussygdom (circovirus), som er udbredt blandt vilde regnbuelorier i Australien og også forekommer i fangenskab. Den kan give fjertab, misdannede fjer og nedsat immunforsvar. Smitten sker via fjerstøv, afføring og kontakt mellem fugle, og virus er meget modstandsdygtigt i miljøet. Der findes ingen naturlig kur, så forebyggelse er alt: køb fugle fra kendte opdrættere, få nye fugle testet, og hold dem adskilt en periode, før de lukkes sammen med andre papegøjer.
Aggression og kedsomhed
Mange problemer hos bjerglorier skyldes ikke sygdom, men for lidt plads og for lidt beskæftigelse. Kedsomhed kan give skrig og fjerplukning, og aggression kan give bidskader på andre fugle. Plads, en partner og daglig variation i volieren er den bedste forebyggelse.
Ofte stillede spørgsmål
Kan bjerglorien leve af frø?
Nej. Den er en nektarspecialist, og en kost baseret på frø vil ikke dække dens behov. Frø kan kun være et lille supplement.
Er bjerglorien god til begyndere?
Den er ikke svær at holde, men den kræver mere daglig pasning end de fleste papegøjefugle: frisk nektar, rengøring og beskæftigelse. Den egner sig til den, der har tid hver dag.
Kan bjerglorien gå sammen med andre fugle?
Kun med forsigtighed og helst ikke. Den kan være aggressiv, især over for mindre fugle og i yngletiden.
Hvorfor er afføringen så tynd?
Det er normalt for lorier, fordi de lever af nektar og frugt med meget væske. Ændrer afføringen pludselig farve, lugt eller konsistens, kan det være tegn på sygdom.
Afrunding
Bjerglorien er en af de mest farverige og livlige fugle, man kan holde, og den kan give stor glæde. Men den er ikke en papegøje, man fodrer med en skål frø og glemmer. Den kræver frisk nektar og frugt hver dag, en voliere, der kan holdes ren, masser af beskæftigelse og en partner. Er man klar til det, får man en fugl, der aldrig bliver kedelig at se på.



