Den gulskuldrede lori er en af de mest farvestrålende papegøjer, man kan have i en voliere: klar rød krop, grønne vinger og et stort, gyldengult felt på ryggen. Det er også en fugl med et helt andet liv end de frøædende papegøjer. Lorier lever af nektar, pollen og frugt, og det præger alt i pasningen – fra foderet og hygiejnen til indretningen af volieren. I denne vejledning gennemgår vi, hvad den gulskuldrede lori har brug for, og hvad man skal være forberedt på, før man anskaffer et par.
Kort fortalt
- Art: Gulskuldret lori, også kaldet gulrygget lori – en underart af prægtig lori (Lorius garrulus flavopalliatus). Ældre litteratur bruger slægtsnavnet Domicella.
- Oprindelse: Øerne Obi, Bacan og Kasiruta i det nordlige Molukkerne, Indonesien.
- Størrelse: Ca. 30 cm og 180–250 g.
- Levetid: World Parrot Trust angiver 28–32 år.
- Foder: Nektar og frugt som hovedføde, suppleret med grønt og blomstrende grene. Ikke en frøæder.
- Socialt: Holdes parvis i egen voliere; arten er territorial over for andre fugle.
- Særlige hensyn: Tynd afføring og nektar kræver daglig rengøring og et anlæg, der er let at holde rent.
Navn og systematik
Den gulskuldrede lori er ikke en selvstændig art, men en af tre underarter af prægtig lori, Lorius garrulus, som på engelsk kaldes chattering lory. Underarten flavopalliatus kaldes på engelsk yellow-backed lory, og den kendes på det store, tydelige gule felt på ryggen. Nominatformen L. g. garrulus fra Halmahera mangler næsten det gule felt, og underarten morotaianus fra Morotai har et mindre og mere grønligt felt.
I ældre fugleholderlitteratur står arten under slægtsnavnet Domicella, og underarten er ofte stavet flavopalliata. Det korrekte navn i dag er Lorius garrulus flavopalliatus.
Udbredelse og levested
Den prægtige lori er endemisk for Nordmolukkerne i Indonesien. Den gulskuldrede underart lever på Obi, Bacan, Kasiruta og nogle omkringliggende småøer. Den lever i skov fra lavlandet op i bjergskov og ses også i haver og kokosplantager. Fuglene lever parvis og er territoriale. De yngler i hulheder højt oppe i store træer, ofte i fortykkelser på stammen 20–25 meter over jorden, eller i toppen af knækkede palmer.
Arten er gået tilbage på grund af fangst til fuglehandel og skovfældning, og IUCN vurderer den som sårbar. Det er endnu en grund til kun at anskaffe opdrættede fugle.
Udseende
Fjerdragten er overvejende klar rød. Vingerne er grønne med et gult felt ved vingeknoen og gule og røde felter på undersiden. Hos den gulskuldrede lori sidder der et stort gult felt på overryggen og skuldrene. Lårene er grønne, og den korte, røde hale har en mørkegrøn spids. Næbbet er orange, øjnene orange til rødbrune, og benene mørkegrå. Hanner og hunner er ens, så kønnet afgøres ved DNA-test. Unge fugle har mørkt næb og mørke øjne, der farves om i løbet af de første måneder.
| Egenskab | Gulskuldret lori |
|---|---|
| Længde | Ca. 30 cm |
| Vægt | Ca. 180–250 g |
| Kønsforskel | Ingen synlig – DNA-test |
| Kønsmoden | Ca. 2–3 år |
| Kuldstørrelse | 2 æg |
| Rugetid | Ca. 26 dage |
| Flyvefærdig | Ca. 10–11 uger |
| Levetid | Ca. 28–32 år (World Parrot Trust) |
Adfærd og temperament
Lorier er livlige, legesyge og nysgerrige fugle. De hopper, klatrer, ruller sig og leger med genstande, og de er sjove at iagttage. Den prægtige lori har fået sit engelske navn, chattering lory, fordi den er meget vokal. Den kan være højlydt med skarpe skrig og en del snakken, og nogle fugle lærer at efterligne ord.
Arten er territorial og kan være aggressiv over for andre fugle, også større arter. Et par bør derfor have sin egen voliere. Tamme fugle knytter sig ofte stærkt til deres ejer og kan blive tillidsfulde og underholdende, men kan også blive dominerende og bide.
Voliere og anlæg
Lorier passer ikke i små bure. De har brug for plads til at flyve og lege, og fordi de lever af nektar og frugt, er deres afføring tynd og sprøjter. Det betyder, at volieren skal være indrettet, så den er let at holde ren. Det er noget af det vigtigste ved lorihold.
- Rengøringsvenligt anlæg: en bund, der kan spules eller fejes ren, fx fliser eller beton med fald, eller en hævet voliere over en ren bund. Vægge bag siddepindene skal kunne vaskes af.
- Tag over en del af volieren med hårde plader beskytter mod regn og blæst. Den ældre litteratur fremhæver, at fugtigt og koldt vejr kan give problemer, hvis dækningen er utilstrækkelig.
- Frostfrit soverum: lorier sover gerne i en redekasse eller en hul træstamme hele året, og det skal de have mulighed for. Om vinteren skal de have adgang til et frostfrit, tørt og trækfrit rum.
- Bad: lorier elsker at bade og har brug for det, fordi nektar klistrer i fjerene. Daglig adgang til badevand er nødvendig.
- Blomstrende grene fra usprøjtede, giftfrie træer giver både beskæftigelse og naturlig føde.
Alle bure og volierer fra os laves til ordre på værkstedet i Mejlby ved Spentrup, med rammer i galvaniseret rundjern eller aluminium. Til lorier anbefaler vi at tænke rengøringen ind fra starten, så bund og sider kan holdes rene uden besvær.
Fodring
Lorier er specialister. Tungen har en børstelignende spids med små papiller, som de bruger til at samle nektar og pollen fra blomster. Deres fordøjelse er tilpasset flydende og blød føde, og de er derfor ikke frøædere. I naturen tager den prægtige lori nektar fra mange træarter, også kokospalmer, og spiser pollen, blomster og frugt.
| Fodertype | Eksempler | Bemærkninger |
|---|---|---|
| Nektar | Færdig lorinektar eller et lorifoder i pulverform | Hovedføden. Laves frisk og gives en til to gange dagligt. |
| Frugt | Æble, pære, appelsin, banan, granatæble, kaktusfrugt, bær | Dagligt. |
| Grøntsager | Gulerod, majs, grønne blade som mangold, salat og mælkebøtte | Dagligt i mindre mængde. |
| Blomster og pollen | Blomstrende grene fra frugttræer, mælkebøtteblomster, blomster fra usprøjtede planter | Naturlig føde og beskæftigelse. |
| Opfostringsfoder | Kogt æg, fuldkornsbrød og gulerod, revet til smuld | Særligt i yngletiden. |
| Frø | Lidt spirede frø | Kun som supplement – arten viser sjældent interesse. |
I den ældre fugleholderlitteratur var hovedføden “sandkage opløst i kunstig nektar”. Det var den tids løsning, før der fandtes færdige lorifodre. I dag findes der foderprodukter, der er udviklet til lorier, og de giver en mere ensartet ernæring. Følg producentens anvisning for blandingsforholdet.
Det vigtigste er hygiejnen. Nektar og frugt surner og gærer hurtigt, især i varmt vejr, og bakterier og svampe trives i sød føde. Fjern rester efter få timer, vask skålene dagligt, og giv aldrig nektar, der har stået for længe.
Yngel og opdræt
Den ældre litteratur beskriver opdræt af gulskuldret lori som vanskeligt, mens nyere opslagsværker beskriver den prægtige lori som en art, der yngler forholdsvis villigt, når parret passer sammen. Afgørende er et sikkert par (DNA-testet), ro, en stor voliere og en god redekasse.
World Parrot Trust angiver en diagonal redekasse på ca. 40,6 × 20,3 × 30,5 cm. Hunnen lægger 2 æg og ruger i ca. 26 dage. Ungerne bliver i reden længe og er flyvefærdige efter ca. 10–11 uger. Fordi afføringen er tynd, bliver redekassen hurtigt våd og beskidt. En gammel og god løsning er at lægge en perforeret plade eller et net over bundmaterialet, så afføringen kan løbe væk, og skifte bundmaterialet ofte. Ungerne kan normalt opfostres på forældrenes almindelige kost, suppleret med opfostringsfoder og ekstra frugt.
Pasning gennem året
- Forår og sommer: Blomstrende grene, daglige bade, ekstra opmærksomhed på nektar, der surner i varmen.
- Efterår: Fældning; varieret frugt og grønt.
- Vinter: Frostfrit, tørt og trækfrit soverum. Nektar og vand må ikke fryse, så det skal skiftes oftere eller gives indendørs. Tilvænnede fugle kan efter den ældre litteratur være udendørs året rundt med frostfrit tilflugtssted.
Sundhed og sygdomme
Svampe- og bakterieinfektioner fra foderet
Den hyppigste kilde til sygdom hos lorier er foder, der har stået for længe. Gærsvampen Candida giver belægninger i mund og kro, opkastning og dårlig trivsel, og bakterier fra surnet nektar kan give mave-tarm-infektioner med vandig, ildelugtende afføring. Den traditionelle forebyggelse er streng hygiejne: frisk nektar hver dag, rene skåle og at fjerne rester hurtigt. Syge fugle skal til en dyrlæge med erfaring i fugle, så den rigtige behandling kan gives.
Jernoplagring (hæmokromatose)
Lorier er blandt de fuglegrupper, hvor jernoplagring i leveren er beskrevet. Sygdommen udvikler sig snigende, og tegnene kan være åndenød, opsvulmet bug og pludselig død. Man mener, at for meget jern i kosten bidrager. Derfor anbefales det at vælge et lorifoder med lavt jernindhold og at være forsigtig med jernrige tilskud. C-vitaminrige frugter som citrusfrugter øger optagelsen af jern og bør derfor ikke gives i store mængder.
PBFD (næb- og fjersyge)
PBFD skyldes et circovirus og rammer også lorier. Den giver unormale, misdannede eller manglende fjer og kan svække immunforsvaret. Der findes ingen helbredende behandling, så karantæne og test af nye fugle er den eneste beskyttelse.
Klistret fjerdragt
Uden mulighed for at bade klistrer nektar i fjerene, især omkring hovedet. Det giver dårlig fjerdragt og kan give hudproblemer. Daglig adgang til badevand er den enkle løsning.
Ofte stillede spørgsmål
Kan en lori leve af frø?
Nej. Lorier er nektar- og frugtædere med en fordøjelse, der er tilpasset blød føde. Frø kan gives som et lille supplement, men nektar og frugt skal være hovedføden.
Er lorier svære at holde rene?
De kræver mere rengøring end frøædende papegøjer, fordi afføringen er tynd og nektaren klistrer. Et anlæg, der er let at spule og vaske, gør det meget nemmere.
Kan gulskuldret lori holdes sammen med andre fugle?
Det frarådes. Arten er territorial og kan være aggressiv. Et par trives bedst i sin egen voliere.
Larmer gulskuldret lori?
Ja, den kan være ret højlydt med skarpe skrig og meget snakken. Det er værd at tænke på, hvis man har naboer tæt på.
Afrunding
Gulskuldret lori er en spektakulær og livlig papegøje, men den er ikke en fugl, man anskaffer på et indfald. Den kræver et specialiseret foder, streng hygiejne, et rengøringsvenligt anlæg, daglige bade og et frostfrit soverum. Får den det, er den en af de mest farverige og underholdende fugle, man kan holde.


