Den kinesiske dværgvagtel er verdens mindste hønsefugl i fuglehold, og den er en af de bedste arter at sætte på bunden af en voliere med småfugle. Den lever på jorden, holder sig til græsset og buskene og lader finkerne have luften i fred. Hannen er overraskende farverig med blågråt bryst, kastanjebrun bug og sort-hvid strube, og kyllingerne er ikke større end en humlebi, når de klækker. Men dværgvagtlen har sine særlige behov – blandt andet en bund, der er tæt nok til kyllingerne, og et tag, der ikke skader den, når den letter lodret i panik. Her får du en grundig gennemgang af arten.
Kort fortalt
- Art: Kinesisk dværgvagtel (Synoicus chinensis, tidligere Excalfactoria chinensis), på engelsk blue-breasted quail eller king quail.
- Oprindelse: Fra Indien og Sydkina over Sydøstasien til Ny Guinea og det nordlige og østlige Australien.
- Størrelse: Ca. 12–14 cm.
- Kønsforskel: Tydelig. Hannen er farvestrålende, hunnen brun og stribet.
- Socialt: Holdes som par eller trio. Kun én han pr. voliere.
- Yngel: Ofte 6–8 æg eller flere, rugetid ca. 16 dage. Kyllingerne løber, så snart de er tørre.
- Særligt: Tæt bund og kant forneden mod kyllinger, der smutter ud, og blød beplantning under taget mod panikflugt.
Navn og systematik
I ældre litteratur hedder arten Excalfactoria chinensis, og navnet ses stadig ofte i fuglehold. I dag placeres den i slægten Synoicus og kaldes Synoicus chinensis. Den afrikanske dværgvagtel, som tidligere blev regnet som en underart, behandles nu som en selvstændig art (Synoicus adansonii). På dansk bruges kinesisk dværgvagtel, og på engelsk kendes den både som blue-breasted quail og king quail.
Udbredelse og levevis
Den kinesiske dværgvagtel har et stort udbredelsesområde fra Indien og Sri Lanka over Sydkina og Sydøstasien til Indonesien, Ny Guinea og Australien. Den lever i tæt græsland, fugtige enge, sumpkanter og landbrugsarealer med højt græs. Den holder sig skjult i vegetationen og flyver kun op, når den bliver forskrækket – og så letter den næsten lodret, flyver et kort stykke og kaster sig ned i græsset igen. Den æder græs- og ukrudtsfrø, grønne plantedele og insekter.
Udseende og kønsforskel
Hannen har en brun ryg med sorte pletter og lyse længdestriber, et tydeligt sort-hvidt mønster på strube og kinder, et skifer- til blågråt bryst og sider og en kastanjebrun bug. Hunnen er brun med mørke tværbånd på brystet og flankerne og en lys strube. Kyllingerne er mørkebrune med lyse længdestriber og meget små. Ud over vildfarven findes flere farvemutationer i fuglehold, blandt andet sølv og hvid.
| Egenskab | Han | Hun |
|---|---|---|
| Strube og kinder | Sort og hvidt mønster | Lys, ensfarvet |
| Bryst og sider | Blågråt | Brunt med mørke tværbånd |
| Bug | Kastanjebrun | Lysebrun |
| Længde | Ca. 12–14 cm | |
| Rugetid | Ca. 16 dage (hunnen ruger) | |
Temperament og sociale behov
Dværgvagtlen er fredelig over for andre fugle og passer godt på bunden af en voliere med finker, prachtfinker, små duer og græsparakitter. Den holdes som et par eller som en han med to hunner. Hanner er stridbare over for hinanden, så der bør kun være én han pr. voliere. Undgå også andre jordlevende hønsefugle eller vagtler i samme voliere, fordi de konkurrerer om den samme plads.
Hannen kan være meget ivrig over for hunnen. Ser man, at en hun bliver plukket i nakken eller jaget meget, kan det hjælpe at give hannen to hunner, eller give hunnen mere skjul.
Voliere og anlæg
Dværgvagtlen lever på jorden, og det er bunden, der er dens verden. Den har brug for en stor, tør bund med tæt vegetation, tuer af højt græs og lave buske, hvor den kan gemme sig og bygge rede. En bund af sand, grus og jord med beplantning er ideel. Fordi arten kommer fra fugtige græsområder, tåler den mere fugt i bunden end de fleste finker, men læhuset skal være tørt.
To ting, man skal tænke over
- Kyllinger, der smutter ud: Dværgvagtlens kyllinger er så små, at de kan smutte gennem net, som de voksne fugle ikke kan komme igennem. Sæt en tæt kant – fx et bræt eller en plade – nederst langs hele volieren, og sørg for, at der ikke er sprækker ved døre og hjørner. Vi hjælper gerne med at vælge net og plader, der passer.
- Panikflugt: Når dværgvagtlen bliver forskrækket, letter den lodret og kan slå hovedet mod taget. Tæt beplantning eller grene under taget bremser flugten. I et lavt flyvebur eller en lav voliere er det en fordel med et blødt net eller et stofloft på undersiden af taget.
Vi bygger volierer på bestilling på værkstedet i Mejlby, med rammer i galvaniseret rundjern og aluminium, og vi tænker gerne bundplader og indretning ind, når vagtler skal gå på bunden.
Foder og ernæring
Dværgvagtlen æder i naturen græs- og ukrudtsfrø, grønne plantedele og insekter. I en blandet voliere æder den gerne de frø, finkerne spilder, men man kan ikke regne med, at det er nok. Giv den en god blanding af små frø – hirse, kanariefrø og gerne valmuefrø – og supplér med et finkornet vagtel- eller kyllingefoder, så den får nok protein.
Frisk grønt som fuglegræs, frøsættende græs, hakket salat og mælkebøtte bliver taget godt imod. Levende foder som små melorme og buffalolarver er vigtigt, især i yngletiden. Grit og kalk i form af knuste østersskaller skal altid være til rådighed, fordi hunnerne kan lægge mange æg.
Om vinteren kan det være en fordel at give lidt mindre levende foder og protein, så hunnen ikke stimuleres til at lægge æg i den mørke og kolde tid.
Yngel og opdræt
Hunnen laver en simpel fordybning i en græstue eller under en busk og lægger ofte 6–8 æg, nogle gange flere. Hun ruger alene i ca. 16 dage. Kyllingerne er redeflygtere: De løber rundt og søger selv føde, så snart de er tørre, og de følger moderen tæt.
Kyllingerne er meget små og har brug for meget fint foder fra første dag: fint knust kyllinge- eller vagtelstartfoder, finthakket æggefoder, valmuefrø og helt små levende insekter som mini-maddiker eller små buffalolarver. Drikkevandet skal være meget lavt, eller fyldt med småsten, så kyllingerne ikke drukner. De første nætter søger kyllingerne varme under moderen, og koldt og vådt vejr er farligt for dem.
Ungerne vokser hurtigt, og efter omkring fire uger bør de flyttes fra forældrene, fordi hannen kan begynde at jage de unge hanner. Mange opdrættere ruger også æggene ud i rugemaskine og opdrætter kyllingerne under en varmelampe, særligt hvis hunnen ikke ruger selv.
Pasning gennem året
- Forår og sommer: Yngletid. Tæt bundkant, fint kyllingefoder og lave vandskåle.
- Efterår: Flyt unge fugle, og begræns æglægning ved at give mindre protein.
- Vinter: Dværgvagtlen kan være udendørs, når den har et tørt, frostfrit og trækfrit læhus med tør bund. I streng frost skal vand og foder tjekkes ofte.
Sundhed og særlige hensyn
Vagtelsyge (ulcerativ enteritis)
Vagtelsyge er en bakteriel tarmbetændelse forårsaget af Clostridium colinum, og den er en af de klassiske sygdomme hos vagtler – heraf navnet. Den giver sløve fugle, pjusket fjerdragt, vandig og ofte hvidlig afføring og pludselig død, særligt hos unge fugle. Bakterien overlever længe i bunden og spredes via afføring, især i fugtige og beskidte anlæg. Forebyggelse er en tør og ren bund, at fodre fra skåle frem for direkte på jorden, regelmæssig udskiftning af det øverste lag og karantæne for nye fugle. Fordi sygdommen kan udvikle sig hurtigt, skal syge fugle til dyrlægen og have en rigtig behandling.
Læggenød og kalkmangel
Dværgvagtelhunner kan lægge mange æg, og en hun, der lægger hele året, tærer hurtigt på sine kalkreserver. Det kan give tyndskallede æg, læggenød og svage knogler. Kalk og østersskaller hele tiden, ikke for meget protein om vinteren og en pause fra æglægning i den mørke tid forebygger. Traditionelt hjælper man en hun med læggenød ved at give hende fugtig varme og ro, men kommer ægget ikke, skal hun til dyrlægen.
Hovedskader
Skader på hovedet efter panikflugt er almindelige hos vagtler. Tæt beplantning, ro omkring volieren og sikring mod katte og rotter om natten forebygger.
Ofte stillede spørgsmål
Kan dværgvagtler gå sammen med finker?
Ja. De er fredelige og lever på bunden, hvor de ikke konkurrerer med finkerne om pladsen i luften. De æder gerne spildte frø, men skal også have deres eget foder.
Hvor mange dværgvagtler kan jeg have sammen?
Ét par eller en han med to hunner pr. voliere. Flere hanner giver slagsmål.
Hvorfor forsvinder mine kyllinger?
Ofte smutter de ud gennem nettet eller sprækker forneden. En tæt kant nederst langs volieren løser det. Lave vandskåle forhindrer drukning.
Kan dværgvagtler være ude om vinteren?
Ja, hvis de har et tørt, frostfrit og trækfrit læhus med tør bund.
Afrunding
Den kinesiske dværgvagtel er en charmerende og farverig lille hønsefugl, der passer perfekt på bunden af en voliere med småfugle. Den kræver en tør og tæt bevokset bund, en tæt kant forneden, beskyttelse mod panikflugt og et foder med både frø, protein og kalk. Med de rette forhold yngler den villigt – og få ting er sjovere at se end en flok humlebi-store kyllinger i græsset.



