Purpur glansstæren er en af de fugle, man sjældent glemmer, når man først har set den i godt lys. Fjerdragten skifter mellem violet, blå og grøn, øjnene lyser gule, og fuglen er sjældent stille ret længe ad gangen. Det er en robust og forholdsvis nem art for den, der har erfaring med frugt- og insektædende fugle, men den stiller krav: masser af flyveplads, et fornuftigt foder med lavt jernindhold og en ejer, der accepterer, at den kan være både larmende og dominerende. Her gennemgår vi, hvad arten har brug for, og hvor det typisk går galt.
Kort fortalt
- Art: Purpur glansstær (Lamprotornis purpureus), familien stære (Sturnidae).
- Oprindelse: Savannebæltet i tropisk Afrika fra Senegal og Gambia mod øst til Sydsudan, Uganda og det vestlige Kenya.
- Størrelse: Cirka 22–27 cm (kilderne varierer) og omkring 90–110 g.
- Køn: Hanner og hunner ser ens ud.
- Anlæg: Rummelig udendørsvoliere med lunt, tørt og trækfrit vinterrum.
- Foder: Frugt, insekter og et universalfoder/softbillfoder med lavt jernindhold.
- Særligt hensyn: Stære er disponerede for jernophobning i leveren (hæmokromatose).
- Socialt: Selskabelig i naturen, men ynglepar holdes bedst alene.
Artsnavn, oprindelse og levested
Purpur glansstæren hedder på latin Lamprotornis purpureus og kaldes på engelsk Purple Starling eller Purple Glossy Starling. Slægten Lamprotornis rummer en lang række afrikanske glansstære, og flere af dem ligner hinanden så meget, at de kan være svære at skelne i felten. Nogle autoriteter deler arten i to underarter, L. p. purpureus mod vest (Senegal til Cameroun) og L. p. amethystinus mod øst (Cameroun til Kenya), mens andre regner den som én samlet art.
I naturen lever den i savanneskov, åbent skovland og dyrkede områder op til omkring 1.500 meters højde. Den er især knyttet til steder med frugtbærende figentræer. Arten er almindelig i det meste af udbredelsesområdet og er vurderet som livskraftig (Least Concern) på IUCN’s rødliste.
Udseende, størrelse og levetid
Den voksne fugl er kraftigt bygget med kort hale og et forholdsvis stort, sort næb. Hoved og krop er metallisk purpurviolette, mens vingerne skinner grønt. Benene er sorte, og iris er markant gul. Farverne er strukturfarver, der opstår, når lyset brydes i fjerenes opbygning. Derfor ser fuglen nærmest mat ud i skygge og helt anderledes ud i direkte sol.
Ungfugle er langt mere matte, med grålig underside og brun iris. Det gule øje kommer først med alderen, og det er et af de mest brugbare tegn på, om man står med en ung eller en voksen fugl.
Opgivelserne af længden spænder fra cirka 22–23 cm til 27 cm, afhængigt af kilden og hvordan der måles. Zoo Brno angiver en vægt på 90–110 g og en levetid på op til 20 år i menneskelig varetægt. Det er et maksimum og ikke et gennemsnit, men det siger noget om, at man køber en fugl med et langt liv foran sig.
Adfærd og sociale behov
Purpur glansstæren er selskabelig og støjende. Uden for yngletiden overnatter den i naturen i flokke, der kan tælle hundredvis af fugle, og den kommunikerer med de typiske stære-lyde: hvin, knirken og snakkende serier. Det skal man være indstillet på, hvis volieren står tæt på naboer.
I volieren er den aktiv, nysgerrig og selvsikker. Det er en fugl, der bruger hele rummet og flyver meget frem og tilbage. Netop selvsikkerheden er grunden til, at den skal vurderes med omtanke i en blandet voliere. Den kan i nogle tilfælde gå sammen med fugle af tilsvarende størrelse og temperament, men den kan blive dominerende, og i yngletiden kan den forsvare sit territorium hårdt. Små finker og sarte arter hører ikke hjemme sammen med den.
Vi synes, det er værd at sige ligeud: En glansstær er ikke en “baggrundsfugl”. Den sætter sit præg på volieren, og man skal vælge selskabet ud fra den, ikke omvendt. Et ynglepar holdes bedst alene.
Voliere og anlæg
Pladsen er det vigtigste. Purpur glansstæren er en stærk flyver, og en lang voliere giver mere end en høj, smal løsning, fordi fuglen kan flyve i lige linje. Der findes ikke et dokumenteret minimumsmål, som vi vil stå inde for, men et godt udgangspunkt er at tænke i flyvestrækning frem for gulvareal.
Når fuglen er akklimatiseret, klarer den sig fint i en dansk udendørsvoliere året rundt, forudsat at den har adgang til et lunt, tørt og trækfrit tilflugtsrum. Det er træk og fugt, der slider på fuglene, mere end kulden i sig selv. Nyindkøbte fugle, og fugle der har stået indendørs, skal vænnes gradvist til udendørsforhold og helst flyttes ud i den lyse og milde del af året.
Placér gerne volieren, så den får sol en del af dagen. Det er ikke kun for at fremhæve farverne: sol og dagslys har betydning for fuglenes trivsel, og fuglene bruger gerne solpladser. Sørg samtidig for skygge, så de selv kan vælge.
Brug et solidt net. Glansstære har et kraftigt næb, og de er gode til at finde svage punkter. Hos os laves alle volierer og bure til ordre på værkstedet i Mejlby ved Spentrup, med rammer i galvaniseret rundjern eller aluminium. Er du i tvivl om net og maskestørrelse til netop dine fugle, så spørg os, inden du bestiller.
Indretning, siddepladser og beskæftigelse
- Siddepinde i forskellige tykkelser placeret i hver ende af volieren, så flyvestrækningen i midten holdes fri.
- Naturgrene af ugiftige træsorter, som fuglene kan sidde på og pille i. Udskift dem løbende.
- Bad: Glansstære bader gerne og ofte. Et lavt badekar med frisk vand er en god investering, og vandet skal skiftes dagligt, fordi frugtædere hurtigt sviner det til.
- Fødesøgning: Den søger føde både i træer, buske og på jorden. Spred gerne levende foder i bundlaget eller i en bakke med løv, så fuglen skal arbejde for det.
- Foderpladser: Placér frugt og blødfoder under tag, hvor det er let at gøre rent. Frugtædere giver mere og vådere afføring end frøædere, så bunden skal kunne rengøres.
Fodring og ernæring
I naturen lever purpur glansstæren af frugt (ikke mindst figner), insekter og i mindre grad nektar. Zoo Brno nævner termitter, græshopper, sommerfuglelarver og løbebiller som vigtige byttedyr. Den er altså en alsidig omnivor og ikke en ren frugtæder.
Grundfoderet
Et godt grundfoder til glansstære består af tre dele:
- Et softbill- eller universalfoder af god kvalitet, gerne en type med lavt jernindhold (se afsnittet om sundhed).
- Frisk frugt i små tern, fx æble, pære, banan, vindruer og papaya i begrænset mængde. Frugten bør tilbydes dagligt og fjernes, før den begynder at gære.
- Insekter som melorme, buffalo-orme, græshopper, fårekyllinger og voksmøllarver. I yngletiden er levende foder helt afgørende.
I den gamle version af denne artikel anbefalede vi at berige universalfoderet med lidt hakket oksekød. Det er en klassisk metode i softbillhold, men rødt kød er jernrigt, og derfor vil vi i dag hellere anbefale, at proteinet kommer fra insekter og et godt blødfoder. Grønfoder kan man prøve, men de fleste glansstære viser kun beskeden interesse for det.
Tabel: Foder til purpur glansstær
| Fodertype | Eksempler | Bemærkning |
|---|---|---|
| Blødfoder/softbillfoder | Pellets eller universalfoder til stære og frugtædere | Vælg en type med lavt jernindhold |
| Frugt | Æble, pære, banan, druer, blåbær | Små tern, dagligt, fjernes inden gæring |
| Levende foder | Melorme, buffalo-orme, græshopper, fårekyllinger | Vigtigt hele året, uundværligt i yngletiden |
| Begrænses | Citrus, jordbær og andre C-vitaminrige frugter i store mængder | C-vitamin kan øge optagelsen af jern fra foderet |
| Undgås | Avocado, chokolade, salt og stærkt krydret mad | Giftigt eller uegnet for fugle |
Yngel og opdræt
Purpur glansstæren er hulruger. I naturen bygger den rede i træhuller, og yngletiden i Vestafrika ligger typisk fra februar til maj. I fangenskab bruger den gerne en stor, solid trækasse. En ofte anvendt størrelse er omkring 30 × 30 cm i bundmål med indgangshullet placeret højt. Redekassen skal hænge stabilt og i læ.
Reden bygges ofte tungt og massivt, så sørg for rigeligt redemateriale: tørt græs, kokosfibre, små kviste og blade. Kuldet er normalt to til tre æg, sjældnere fire. Hunnen ruger alene i cirka 12–14 dage, og begge forældre fodrer ungerne, primært med insekter. Ungerne bliver i reden i omkring tre til fire uger; opgivelserne varierer.
I hele opfostringsperioden skal forældrene have adgang til store mængder levende foder og frisk frugt. Hvis der mangler insekter, er det ofte her, opdrættet slår fejl. Når ungerne er selvstændige og æder selv, bør de flyttes til en separat voliere. Forældrene går ofte hurtigt i gang med et nyt kuld og kan blive aggressive over for den forrige årgang.
Pasning gennem året
| Årstid | Fokus |
|---|---|
| Forår | Gradvis udflytning, eftersyn af redekasser, mere levende foder før yngletiden. |
| Sommer | Yngel og opfostring, skygge og frisk badevand hver dag, hyppig rengøring af foderpladser. |
| Efterår | Fældning, fortsat proteinrigt foder, fjern unger fra forældrene og tjek vinterrummet for træk og fugt. |
| Vinter | Adgang til lunt, tørt og trækfrit rum, frostfri vandforsyning og stabil fodring. |
Sundhed og sygdomme
Jernophobning (hæmokromatose)
Det vigtigste sundhedsemne for glansstære er jernophobning i leveren, også kaldet hæmokromatose eller iron storage disease. Stære, beoer og tukaner hører til de fugle, hvor sygdommen oftest beskrives. Ifølge LafeberVet skyldes det blandt andet, at fuglene ikke nedregulerer optagelsen af jern fra tarmen, når kroppen har nok. Jernet hober sig op over tid, og fuglen kan virke rask længe. Senere tegn kan være åndenød, opsvulmet bug, vægttab og sløvhed, og nogle fugle dør pludseligt.
Smittekilder og risiko: Sygdommen smitter ikke. Risikoen hænger sammen med jern i foder og drikkevand, og der er sandsynligvis også en arvelig komponent. Stress og andre sygdomme kan forværre den.
Forebyggelse: Den vigtigste forebyggelse er et foder med lavt jernindhold. I litteraturen anbefales foder under 100 mg jern pr. kg, gerne lavere. Begræns C-vitaminrig frugt, som kan øge optagelsen, og vær varsom med rødt kød og jerntilsatte vitaminpræparater.
Traditionelle metoder: I softbillhold har man længe brugt te eller tanninholdige tilsætninger, fordi garvesyre kan binde jern i tarmen. Det er dokumenteret, at tanniner kan nedsætte optagelsen, men et forsøg med stære viste, at tanniner ikke reducerede jern, der allerede var ophobet i leveren. Tanniner kan desuden nedsætte proteinfordøjelsen. Tænk derfor på det som en mulig hjælp til forebyggelse og ikke som en behandling. Har en fugl symptomer, anbefaler vi en rigtig udredning og behandling hos en dyrlæge med fugleerfaring.
Orm og indvoldsparasitter
Fugle i udendørsvolierer med jordbund kan få orm via snegle, regnorme og afføring fra vilde fugle. Tegn kan være vægttab, matte fjer og dårlig trivsel. Forebyggelse handler om god hygiejne, tag over foderpladserne og regelmæssig udskiftning af bundmateriale. Hvidløg har traditionelt været brugt i små mængder for at gøre tarmen mindre attraktiv for orm, og nogle fugleholdere bruger det fortsat. Virkningen er ikke dokumenteret som en egentlig ormekur, så får du mistanke om orm, bør du få en gødningsprøve undersøgt og en rigtig ormekur hos dyrlægen.
Hygiejne ved frugtfodring
Gærende frugt og fugtigt blødfoder er grobund for bakterier og svampe. Fjern rester samme dag, vask skålene dagligt, og sørg for, at vand- og foderskåle ikke står under siddepinde.
Udfordringer og særlige hensyn
- Støj: Arten er højlydt. Tag hensyn til naboer, når du placerer volieren.
- Dominans: Vælg selskab med omhu, og hold ynglepar alene.
- Kønsbestemmelse: Kønnene ser ens ud. DNA-kønsbestemmelse via en fjerprøve er den sikre vej, når man vil sætte et par sammen.
- Rengøring: Frugtfodring giver mere arbejde end frøfodring. Planlæg anlægget, så det er nemt at gøre rent.
Ofte stillede spørgsmål
Kan purpur glansstær gå ude om vinteren i Danmark?
Ja, når den er akklimatiseret, og hvis den har adgang til et lunt, tørt og trækfrit rum, som den selv kan søge ind i. Vandet skal holdes frostfrit.
Hvordan kender man en ung purpur glansstær?
Ungfuglen er mattere, har grålig underside og brun iris. Det gule øje udvikles senere.
Kan den lære at tale?
Glansstære kan efterligne lyde, men purpur glansstæren er ikke kendt som en egentlig “talefugl” som beoen. Den skal holdes for sin adfærd og sine farver.
Kan den holdes sammen med andre fugle?
Nogle gange, med fugle af lignende størrelse og temperament, og i en stor voliere. Små og sarte arter frarådes, og i yngletiden er det sikrest at holde parret alene.
Afrunding
Purpur glansstæren er en hårdfør og fascinerende fugl, der giver meget tilbage, hvis den får plads til at flyve, et varieret foder med lavt jernindhold og masser af insekter, især i yngletiden. Den største faldgrube er ikke kulden, men foderet. Vælg det med omtanke, hold hygiejnen høj, og tænk dens temperament med, når du sammensætter volieren.


