Foniopaddy er et lille, rødbrunt frø, som er blevet populært blandt fugleholdere i Europa – især fordi det traditionelt bruges i forbindelse med coccidiose hos finker, kanariefugle og andre småfugle. Men hvad er Foniopaddy egentlig, hvad ved man om det, og hvordan giver man det? Her får du en nøgtern gennemgang af frøet, historien og den sygdom, det er kendt for.
Kort fortalt
- Hvad: Foniopaddy er handelsnavnet for frø af fonio eller foniohirse, Digitaria exilis – en lille afrikansk græsart.
- Brug: Et tilskudsfoder, ikke et grundfoder.
- Kendt for: Fugleholdere bruger det traditionelt i forbindelse med coccidiose. Der findes ikke videnskabelige undersøgelser, der dokumenterer, at frøet forebygger eller helbreder sygdommen.
- Servering: I en separat skål eller drysset på opblødt eller spiret foder, fordi frøene er så små.
- Ved sygdom: Diarré og mistanke om coccidiose kræver altid en diagnose hos dyrlægen.
Hvad er fonio?
Fonio (Digitaria exilis) er en af Afrikas ældste kornafgrøder. Den hører til græsfamilien og dyrkes især i Vestafrika, fx i Senegal, Guinea, Mali og Nigeria. Her er den et vigtigt fødevaregrundlag – frøene koges til grød, bruges i mel og brygges til øl. På tysk kaldes den bl.a. Foniohirse, og den findes i en hvid og en sort form.
Frøene er meget små – mindre end almindelig hirse – og har en rødbrun til gylden farve med skal. “Paddy” betyder uafskallet, og det er netop de hele, uafskallede frø, der sælges til fugle.
Historien bag Foniopaddy
Fonio er ikke nyt, men brugen som fuglefoder i Europa er forholdsvis ny. Ifølge de beretninger, der følger produktet, blev Foniopaddy introduceret i Holland omkring år 2000 og i Tyskland året efter. Historien fortæller, at en hollandsk fugleimportør i Uganda manglede almindeligt frø til sine fugle og i stedet lod indsamle græsser og frø fra naturen. De syge fugle, bl.a. med coccidiose, skulle efter kort tid have fået det bedre, og importøren gik videre med fonio og lod fuglenes afføring undersøge over flere år.
Det er en god historie, men det er vigtigt at skelne: Beretningen stammer fra leverandørerne selv, og der er ikke offentliggjort videnskabelige forsøg, der viser, at netop fonio-frøet var årsagen. Det er ikke engang beskrevet, hvordan man fandt ud af, at det var fonio – og ikke de øvrige græsser eller den ændrede fodring – der gjorde forskellen.
Fonio og coccidiose – hvad ved vi?
Foniopaddy markedsføres og bruges traditionelt som et naturligt middel mod coccidiose, og mange opdrættere i Holland, Belgien, Tyskland og Italien bruger det fast. En del nævner, at de oplever sundere fugle, når de giver det regelmæssigt.
Fonio indeholder planteforbindelser som flavonoider, og det er blevet foreslået, at de kan have en virkning på tarmens mikroorganismer. Men det er en hypotese – ikke en dokumenteret effekt hos fugle. Vi formulerer det derfor sådan: Foniopaddy er et frø, der traditionelt bruges i forbindelse med coccidiose, men det kan ikke erstatte en diagnose og behandling fra dyrlæge.
Det, vi med sikkerhed kan sige, er, at fonio er et let, fint græsfrø, som mange småfugle æder gerne, og at det kan være en del af et varieret foder.
Hvilke fugle kan få Foniopaddy?
Frøene er så små, at de især passer til små frøædere:
- Kanariefugle og andre finker
- Pragtfinker og astrilder, fx zebrafinker og gouldsamadiner
- Undulater og små parakitter
- Dværgduer som diamantduer
Større fugle som nymfeparakitter og papegøjer interesserer sig sjældent for de små frø alene, men de kan æde dem, når frøene er blandet i blødfoder, opblødt eller kogt foder.
Sådan giver du Foniopaddy
- Separat skål: Bland ikke frøene i den almindelige frøblanding – de er så små, at de falder til bunds, og fuglene får dem ikke.
- På fugtigt foder: Drys frøene over opblødt eller spiret frø, æggefoder eller frugt, hvor fugten binder dem.
- Som spirefrø: Fonio kan også spires som andre frø.
- Som tilskud: Leverandørerne anbefaler typisk at give det et par gange om ugen som tilskudsfoder. Følg anvisningen på pakken.
Foniopaddy skal ikke erstatte grundfoderet, men gives som et supplement til en varieret kost.
Hvad er coccidiose?
Coccidier er encellede parasitter, der lever i tarmvæggen hos fugle, og hos nogle arter også i andre organer. Der findes mange arter, og de fleste er tilpasset bestemte værter. Hos finker og kanariefugle er især slægten Isospora kendt.
Smitte og risiko
Smitten sker via oocyster – små, modstandsdygtige “æg” – der udskilles med afføringen. De modnes i fugtige omgivelser og kan overleve længe i jord og snavs. Fuglene smittes, når de æder foder eller drikker vand, der er forurenet med afføring. Vilde fugle, der sidder på volieretaget eller nettet, kan bringe smitten ind. Risikoen er størst ved:
- Fugtig bund og våde hjørner
- Mange fugle på lidt plads
- Foder og vand på bunden eller under siddepinde
- Stress, fx efter flytning, i fældningen og i yngletiden
- Unge fugle, der endnu ikke har opbygget modstandskraft
Symptomer
Fugle med coccidiose bliver typisk pjuskede og sløve, taber sig og får diarré – undertiden med blod eller rødlige eller orange striber. Hos unger kan sygdommen gå hurtigt. Mange voksne fugle bærer coccidier uden at være syge, og så er det først ved stress, at sygdommen bryder ud.
Forebyggelse
- Tag på volieren: Et tæt tag over i hvert fald en del af volieren holder vilde fugles afføring og regnvand ude.
- Tør bund: Godt dræn, tørt sand eller grus under foderpladsen og jævnlig udskiftning.
- Hygiejne: Rengør skåle og vandautomater dagligt, og placér dem, hvor de ikke forurenes med afføring.
- Plads: Undgå for mange fugle på lidt plads.
- Karantæne: Hold nye fugle adskilt et stykke tid, før de kommer ind til de andre.
Vi bygger volierer og bure til ordre på værkstedet i Mejlby ved Spentrup, i galvaniseret rundjern og aluminium – og vi anbefaler altid et overdækket parti, der holder bunden tør og vilde fugle ude.
Traditionelle og naturlige midler
Ud over Foniopaddy bruger mange fugleholdere traditionelt æblecidereddike eller hvidløg i drikkevandet og oregano i foderet med henblik på tarmsundhed. Det er almindelig praksis, men effekten mod coccidier er ikke dokumenteret hos prydfugle. Den bedst underbyggede forebyggelse er stadig tør bund, god hygiejne og at holde vilde fugle ude.
Ved mistanke om sygdom
Får en fugl pludselig diarré, så isolér den med det samme og kontakt en dyrlæge, der kan få stillet den rigtige diagnose ved en gødningsprøve. Diarré kan have mange årsager, og coccidiose behandles med medicin, som dyrlægen ordinerer. Er der påvist coccidier, bør volieren rengøres grundigt, og i udendørs volierer med jordbund bør det øverste lag jord udskiftes eller graves dybt om.
Ofte stillede spørgsmål
Kan Foniopaddy helbrede coccidiose?
Det er ikke dokumenteret. Frøet bruges traditionelt i forbindelse med coccidiose, men en syg fugl skal undersøges og behandles af en dyrlæge.
Er Foniopaddy det samme som hirse?
Fonio er en græsart ligesom hirse og kaldes nogle gange foniohirse, men det er en anden slægt (Digitaria), og frøene er mindre.
Kan jeg blande det i frøblandingen?
Det anbefales ikke. Frøene falder til bunds. Giv dem i en separat skål eller drysset på fugtigt foder.
Hvilke fugle æder det?
Især små frøædere som kanariefugle, finker, astrilder, undulater og små duer.
Afrunding
Foniopaddy er et spændende, fint afrikansk græsfrø, som mange små fugle æder gerne, og som traditionelt bruges i forbindelse med coccidiose. Brug det gerne som tilskud i en varieret kost – men regn ikke med, at et frø kan erstatte en tør, overdækket voliere, god hygiejne og dyrlægens diagnose, når en fugl bliver syg.



