Diamantfinken er en af de smukkeste australske prachtfinker, man kan holde i en voliere: grå, hvid og sort med hvide prikker på flankerne og en lysende karmoisinrød overgump. Den er samtidig en af de mere krævende. Temperamentet svinger fra fugl til fugl, den er svær at kønsbestemme, og den er kendt for at opgive reden, hvis den forstyrres. Til gengæld er det en robust, jordglad og karakterfuld fugl, når man giver den plads og ro. Her samler vi det, du skal vide, før du anskaffer et par.
Kort fortalt
- Art: Diamantfinke (Stagonopleura guttata), tidligere ofte placeret i slægten Emblema. Engelsk: Diamond Firetail.
- Oprindelse: Det sydøstlige Australien.
- Størrelse: Omkring 12 cm og cirka 17 g.
- Temperament: Selvsikker og uforudsigelig, især i yngletiden.
- Anlæg: Rummelig, beplantet voliere med åben bund og tætte buske.
- Foder: Hirse- og græsfrøblanding, spirede og halvmodne frø, grønt og lidt insekter.
- Yngel: Kræver ro. Mange par forlader reden, hvis den inspiceres.
Artsnavn, oprindelse og levested
Diamantfinken hedder i dag Stagonopleura guttata og tilhører prachtfinkerne (Estrildidae). I ældre litteratur møder man den som Emblema guttata, og på engelsk kaldes den både Diamond Firetail og Diamond Sparrow.
I naturen lever den i det sydøstlige Australien i åbent eukalyptusskovland med græs, let skovklædt savanne, akaciekrat, landbrugsland og langs vandløb. Den søger mest føde på jorden, hvor den tager græsfrø, grønne plantedele og af og til insekter. Uden for yngletiden ses den i løse flokke på op til omkring 30 fugle, ofte sammen med andre arter. Fuglene i europæisk hobbyhold er opdrætsfugle, og de er derfor vant til livet i voliere.
Udseende og kendetegn
Hoved, nakke og ryg er grå, struben hvid, og et bredt sort bånd løber over brystet og ned langs flankerne, hvor det er spættet med hvide prikker. Overgumpen er kraftigt karmoisinrød, næbbet rødt, og en sort tøjle går fra næbbet til øjet. Øjenringen er rødlig.
Kønnene ligner hinanden meget. Der nævnes små forskelle, fx i tøjlens farve og bredden af brystbåndet, men de er usikre på enkeltfugle. Det sikreste tegn er, at det er hannen, der synger og udfører parringsdansen. DNA-kønsbestemmelse via en fjerprøve er den sikre metode, hvis du vil sammensætte et par.
Adfærd og temperament
Diamantfinken er selvsikker og kan være dominerende. Temperamentet varierer meget mellem individer: nogle fugle går fredeligt i en blandet voliere, andre bliver aggressive, især i yngletiden. Den er særligt kendt for at genere nært beslægtede australske finker som zebrafinker, ugleastrilder og spidshaleamadiner, og den kan overtage andre fugles reder for at sove i dem.
Parbåndet er stærkt, og par holder ofte sammen hele livet. Fuglene sover sammen i en rede om natten, også uden for yngletiden, så der skal altid være redemateriale og redesteder til rådighed.
Hannens frieri er et af de sjoveste syn i en finkevoliere: han holder et langt græsstrå i næbbet, puster flankefjerene op, strækker sig og vipper op og ned på grenen, mens han synger. Sangen er diskret og langtfra støjende.
Vores holdning er, at diamantfinken bedst holdes som par eller i en artsren gruppe, eller sammen med robuste, ikke-beslægtede arter i en stor voliere. Hold øje med fuglene, og vær klar til at fjerne en urolig fugl.
Voliere og anlæg
Diamantfinken yngler sjældent i bur. Den har brug for en rummelig voliere, hvor den kan flyve, og hvor der er god plads på bunden. Netop den åbne bund er vigtig: arten hopper og søger føde på jorden langt mere end mange andre finker.
Den egner sig godt til udendørsvoliere i sommerhalvåret og kan med fordel have adgang til et tørt, lunt og trækfrit rum, især om vinteren. Fugt og træk er de største udfordringer i dansk klima, så tag og læ over en del af volieren er vigtigt. Mange fugleholdere tager australske finker ind i et frostfrit rum i den koldeste del af året.
Til små prachtfinker skal nettet være tæt nok til, at fuglene ikke kan komme ud, og at mus og spurve ikke kan komme ind. Hos os bygges alle volierer til ordre på værkstedet i Mejlby, med rammer i galvaniseret rundjern eller aluminium, så nettet kan vælges efter de fugle, der skal bo der.
Indretning, redesteder og beskæftigelse
- Tætte buske og risknipper højt oppe i volieren. Diamantfinken foretrækker at bygge højt og skjult.
- Flere redesteder end der er par: Store redekasser, trådkurve fyldt med ris eller tørre grene og levende buske. Nogle par vælger kasser, andre kun buske.
- Rigeligt redemateriale: Lange græsstrå, kokosfibre, tørt græs og fjer til foring. Reden er stor og tung, så redestedet skal være solidt.
- Åben bund med sand, grus eller kort græs, hvor fuglene kan søge føde. Strø halvmodne græsfrø eller spirede frø på bunden.
- Bad og frisk vand hver dag.
Fodring og ernæring
Grundfoderet er en frøblanding til australske prachtfinker med forskellige hirsearter og kanariefrø. Det skal suppleres med:
- Halvmodne græsfrø og hirse i aks, som ligner den naturlige føde.
- Spirede eller opblødte frø, særligt i yngletiden.
- Grønt, fx fuglegræs (hønsetarm), mælkebøtte og frøstande fra græs.
- Lidt animalsk protein i yngletiden, fx små melorme, pinkies eller æggefoder. Mængden er forskellig fra par til par.
- Mineraler: Grit og knuste æggeskaller eller sepia.
Sådan opblødes frø (almindelig praksis): Læg frøene i koldt vand i omkring et døgn, skyl dem grundigt, og lad dem dryppe af, til de begynder at spire. Server dem friske, og fjern rester senest efter et døgn. Lugter de surt eller ser de mugne ud, skal de kasseres med det samme.
Nogle opdrættere beskriver, at diamantfinker let bliver for fede, når de får for meget energirigt foder og for lidt plads. Det passer med, at arten i naturen bruger meget tid på at søge føde på jorden. Vi synes, det er et godt argument for at sprede foderet og lade fuglene arbejde for det.
Giv aldrig avocado, chokolade, kaffe, alkohol eller salt mad. Det er giftigt eller uegnet for fugle.
Yngel og opdræt
Når diamantfinker yngler, er det vigtigste ro. Par er ikke nødvendigvis kompatible, og den bedste vej til et godt par er at lade unge fugle gå i en gruppe og selv vælge partner. Finchinfo anbefaler at vente, til fuglene er omkring et år, og at fugle mellem et og fire år er bedst egnede til avl. Start ynglefoderet (spirede frø, grønt og protein) nogle uger før yngletiden.
Begge forældre bygger reden, men det er hunnen, der fletter den. Kuldet er typisk fire til seks æg, og begge forældre ruger i omkring 12–14 dage. Ungerne forlader reden efter omkring tre uger (Australian Museum angiver 22 dage) og bliver selvstændige to til tre uger senere.
| Yngeldata | Værdi | Kilde |
|---|---|---|
| Kuldstørrelse | Typisk 4–6 æg (spænd 4–9) | Australian Museum, Wikipedia |
| Rugetid | Ca. 12–14 dage | Australian Museum, Finchinfo |
| Tid i reden | Ca. 21–26 dage | Australian Museum, Finchinfo |
| Selvstændige | Ca. 2–3 uger efter udflyvning | Finchinfo |
Undgå redekontrol. Diamantfinken er kendt for at opgive reden eller ungerne, hvis den forstyrres, og en amerikansk opdrætter beskriver i AFA Watchbird, at den nysgerrige opdrætter er den største årsag til fejlslagne kuld, særligt i de første to uger efter klækning. Hold dig væk, og iagttag på afstand.
Pasning gennem året
| Årstid | Fokus |
|---|---|
| Forår | Gradvis udflytning, ynglefoder, redesteder og masser af redemateriale. |
| Sommer | Ro om rederne, spirede og halvmodne frø, frisk vand og bad. |
| Efterår | Fjern selvstændige unger, hvis forældrene bliver uvenlige; fældning. |
| Vinter | Lunt, tørt og trækfrit rum, sovereder til rådighed og frostfrit vand. |
Sundhed og særlige hensyn
Overvægt
Overvægt beskrives ofte hos diamantfinker i fangenskab. Fede fugle yngler dårligere og kan få helbredsproblemer. Forebyggelse handler om plads, en frøblanding uden for meget fedtholdigt frø, foder spredt på bunden og masser af grønt. Det er den mest artsrelevante sundhedsfaktor, vi selv kan påvirke.
Fugt, træk og luftveje
Små prachtfinker tåler fugt og træk dårligt. Puster en fugl sig op, sidder med lukkede øjne eller har tung vejrtrækning, skal den hurtigt i et lunt og roligt rum. Varme er en klassisk førstehjælp til syge småfugle, og mange fugleholdere bruger en varmelampe i et hospitalsbur. Det løser ikke årsagen, så få en fugl med luftvejssymptomer undersøgt hos en dyrlæge med fugleerfaring.
Stress
Uro i volieren, aggressive naboer og redekontrol giver stress, som igen giver dårligt opdræt. Overvej altid selskabet og antallet af fugle.
Ofte stillede spørgsmål
Kan diamantfinker gå sammen med zebrafinker?
Det frarådes ofte. Diamantfinker bliver især aggressive over for nært beslægtede australske finker som zebrafinker, især i yngletiden.
Hvordan ser man forskel på han og hun?
Det er svært. Hannen synger og danser med et græsstrå, men den sikre metode er DNA-kønsbestemmelse.
Hvorfor bygger mine diamantfinker reder uden at lægge æg?
Diamantfinker sover i reder hele året og bygger derfor også sovereder. Det er normal adfærd.
Kan de være ude om vinteren?
Med et lunt, tørt og trækfrit rum, som de kan søge ind i, klarer mange sig. Er du i tvivl, så tag dem ind i et frostfrit rum i den koldeste periode.
Afrunding
Diamantfinken belønner den tålmodige fugleholder. Giv den en stor voliere med åben bund og tætte buske, fodr varieret og spredt, og lad yngelparrene være i fred. Den er ikke den rette første finke, men for den, der har styr på de grundlæggende ting, er den en af de mest karakterfulde fugle, man kan have.



