Tigerfinken er en af de mest charmerende små prachtfinker. Hannen i pragtdragt er skarlagenrød med hvide prikker, deraf det engelske kælenavn Strawberry Finch, og han synger en af de mest melodiske sange blandt prachtfinkerne. Arten er fredelig, ynglevillig og forholdsvis nem, men den har et par særheder, man skal kende: hannen skifter mellem rød og brun dragt, farverne kan mørkne i fangenskab, og arten er mere varmekrævende, end man ofte hører. Her får du en grundig gennemgang.
Kort fortalt
- Art: Tigerfinke (Amandava amandava). Engelsk: Red Avadavat eller Strawberry Finch.
- Oprindelse: Det sydlige Asien fra Pakistan og Indien til Sydøstasien og dele af Indonesien.
- Størrelse: Omkring 10 cm.
- Køn: Hannen er rød i yngledragt og ligner hunnen uden for yngletiden.
- Temperament: Fredelig og social.
- Anlæg: Beplantet voliere med højt græs og tætte buske; lunt og frostfrit vinterrum.
- Yngel: Kuppelrede lavt i græs eller buske, 4–6 æg, rugetid omkring 11–12 dage.
Artsnavn, oprindelse og levested
Tigerfinken hører til prachtfinkerne (Estrildidae) og er udbredt i det sydlige Asien. Den lever i højt græs, rørskov og krat, ofte nær vand og markområder. Uden for yngletiden ses den i store flokke, som går i par, når yngletiden begynder i anden halvdel af regntiden. Arten er indført og har etableret sig flere steder i verden, blandt andet på Hawaii. Der regnes med flere underarter, bl.a. A. a. flavidiventris, som er mere orangerød på undersiden, og A. a. punicea.
Udseende – og hannens to dragter
I yngledragt er hannen næsten helt skarlagenrød med sort nederste bug og sort hale, hvide prikker på flanker, vinger og overhaledækfjer, rødt næb, sort tøjle med en hvid stribe under øjet og lyserøde ben. Hunnen er brunlig med få hvide prikker, rød overgump og en gullig tone på strube og bug.
Tigerfinken er ifølge AFA Watchbird den eneste kendte prachtfinke, hvor hannen skifter til en egentlig “eclipse”-dragt. Efter yngletiden fælder han og bliver brun og hunlignende. Man kan dog stadig kende ham på de større prikker i vingedækket og de hvide kanter på halefjerenes underside. I fangenskab er rytmen ofte uregelmæssig, og hanner kan godt yngle uden at være i rød dragt.
Ungfuglene er gråbrune uden rødt og uden hvide prikker, og næbbet er først sort og bliver senere rødt.
Adfærd og temperament
Tigerfinken er fredelig og social. Par sidder tæt sammen og pudser hinanden, og fuglene klatrer gerne i højt græs og buske. De går normalt fint sammen med andre små, fredelige finker, så længe volieren ikke er overfyldt. Omkring reden kan parret dog forsvare sig mod både artsfæller og andre arter, der kommer for tæt på.
Hannens sang er blød og melodisk og har et stort repertoire. Det er en af grundene til, at mange fugleholdere holder af netop denne art.
Voliere og anlæg
Tigerfinken trives bedst i en beplantet voliere med højt græs, rør eller bambus og tætte buske. Den gamle version af denne artikel skrev, at akklimatiserede tigerfinker kan gå i en uopvarmet udendørsvoliere året rundt. Det er vi ikke enige i i dag. Finchinfo beskriver arten som varmekrævende og anbefaler ekstra varme i de kolde måneder. Vi anbefaler derfor udendørsvoliere i sommerhalvåret og et lunt, lyst og frostfrit rum om vinteren.
Lys og sol er vigtigt for tigerfinken. Fugle, der holdes indendørs uden dagslys over længere tid, har en tendens til at få mørkere fjerdragt (se afsnittet om sundhed). Til så små fugle skal nettet være tæt, så fuglene ikke kan komme ud, og mus ikke kan komme ind. Hos os laves alle volierer til ordre på værkstedet i Mejlby, med rammer i galvaniseret rundjern eller aluminium.
Indretning og beskæftigelse
- Højt græs, rør og lodrette siddepladser. I naturen slides neglene ned på grove græsstængler, så lodrette, ru grene og stængler i volieren hjælper med at holde neglene korte.
- Tætte buske og græstuer lavt i volieren, hvor reden kan bygges.
- Bad: Tigerfinker bader ofte og gerne.
- Kolbehirse hængt op eller lagt på bunden – også en god hjælp, når ungerne skal lære at æde selv.
- Redemateriale: Græsstrå, kokosfibre, fjer og blødt plantemateriale.
Fodring og ernæring
Grundfoderet er en prachtfinkeblanding med hvid og gul hirse og kanariefrø. Kolbehirse er en populær afveksling. Derudover skal fuglene have grønt, spirede frø og frøgræs, og i yngletiden er små insekter uundværlige.
| Fodertype | Eksempler | Bemærkning |
|---|---|---|
| Frø | Hvid og gul hirse, kanariefrø, kolbehirse | Grundfoder hele året |
| Spirede og halvmodne frø | Spiret hirse, frøgræs | Vigtigt i yngletiden |
| Grønt | Fuglegræs (hønsetarm), græsfrø i aks | Usprøjtet |
| Levende foder | Små melorme, pinkies, bananfluer, små insekter | Uundværligt i yngletiden |
| Mineraler | Grit, knuste muslingeskaller, sepia | Altid til rådighed – kalk er vigtigt for hunnerne |
Yngel og opdræt
Tigerfinken er ynglevillig og var for mange den første prachtfinke, de fik unger på. Parret bygger sammen en stor, kuppelformet rede med sideindgang lavt i græstuer, buske eller rør, og foret med fjer og blødt materiale. Lukkede redekasser bliver sjældent brugt; buske og små kurvereder er bedre.
Kuldet er typisk fire til seks æg i naturen, mens AFA Watchbird angiver tre til fire i fangenskab. Begge forældre ruger om dagen, og hunnen om natten. Rugetiden er omkring 11–12 dage, og ungerne forlader reden efter omkring 20 dage. Ungerne laver summende tiggelyde, der minder om insekter. Fjern de selvstændige unger til en anden voliere, når parret går i gang med næste kuld.
| Yngeldata | Værdi | Kilde |
|---|---|---|
| Kuldstørrelse | 4–6 æg (3–4 i fangenskab) | Animal Diversity Web, AFA Watchbird |
| Rugetid | ca. 11–14 dage | Animal Diversity Web, Finchinfo |
| Tid i reden | ca. 20–21 dage | Animal Diversity Web, Finchinfo |
Pasning gennem året
| Årstid | Fokus |
|---|---|
| Forår | Udflytning, når vejret er lunt; græstuer og redemateriale klar. |
| Sommer | Yngel, levende foder, sol og bad. |
| Efterår | Fældning (hannen skifter til brun dragt), indflytning i god tid. |
| Vinter | Lunt, lyst og frostfrit rum, gerne med dagslys. |
Sundhed og særlige hensyn
Mørk fjerdragt (induceret melanisme)
Hos tigerfinker i fangenskab ses ofte, at den røde farve bliver mørkere og næsten sort efter gentagne fældninger. Det kaldes induceret melanisme og hænger ifølge Finchinfo sandsynligvis sammen med kosten og mangel på D-vitamin, varme, sol og fugt. Fejlernærede fugle kan også få afblegede farver, hvor rødt bliver orange. Forebyggelse er dagslys og sol, et varieret foder og mulighed for at bade. Hos tigerfinker er farven et godt pejlemærke for, om pasningen er i orden.
Æggebinding
Hunner, især unge hunner, kan få æggebinding, hvis de yngler i kulde eller mangler kalk. Fuglen sidder opblæst på bunden og presser. Forebyggelse er varme, kalk og ikke at lade for unge hunner yngle. En hun med æggebinding skal hurtigt i varme, og den klassiske førstehjælp er netop varme og ro. Løser det sig ikke hurtigt, skal hun til dyrlæge.
Lange negle
Uden grove, lodrette græsstængler at sidde på kan neglene blive for lange. Giv ru og lodrette siddepladser, og klip neglene, hvis det bliver nødvendigt.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor er min tigerfinkehan blevet brun?
Det er helt normalt. Hannen skifter til en brun, hunlignende dragt uden for yngletiden. I fangenskab kan skiftet ske på uregelmæssige tidspunkter.
Hvorfor er min tigerfinke blevet næsten sort?
Det er sandsynligvis induceret melanisme, som hænger sammen med for lidt sol, varme og et ensidigt foder.
Kan tigerfinker være ude om vinteren?
Vi anbefaler et lunt, lyst og frostfrit rum om vinteren. Arten er mere varmekrævende end mange tror.
Kan tigerfinker gå med andre finker?
Ja, de er fredelige og går fint med andre små, fredelige arter i en ikke overfyldt voliere.
Afrunding
Tigerfinken er en dejlig fugl for både nye og erfarne fugleholdere. Giv den en beplantet voliere med højt græs, sol og bad om sommeren, et lunt og lyst vinterrum og et varieret foder med insekter i yngletiden. Så beholder hannen sin røde farve, og man får glæde af den smukke sang i mange år.


